Cádizferie

Om lejligheden


Lejligheden er beliggende i en ejendom, der daterer sin historie 300 år tilbage, hvor den husede et nonne-kloster. Indgangsportalen er oprindelig, men desværre er den madonna, der stod i nichen, blevet stjålet. Man ved efter sigende, hvem tyven var ... måske er den endt i én af de mange  omliggende kirker?


Ejendommen blev  total-renoveret i 2004-2005.

Lejligheden er indrettet til fem personer. Der er et køkken-alrum med to sovepladser, en repos (“kontoret”) med en folde-ud-seng og et soveværelse med en dobbeltseng.

I godt vejr er det også muligt at sove på tagterrassen.


Hvad skal man have med?


I princippet er der alt, hvad der hører til husholdningen i lejligheden til fem personer - sengetøj, håndklæder, viskestykker, karklude, etc. Du/I er velkomne til at låne alt sammen, men så skal vi bede jer om at vaske det, inden du/I forlader lejligheden. Der er en lille vaskemaskine, og man kan evt. efterlade vådt vasketøj på rækværket ved trappen til tørring. Alternativt kan I selv medbringe sengetøj og håndklæder.


Husk adaptor til evt. computere o.lign. — der er kun to-benede stikkontakter i lejligheden. Måske har vi efterladt en adaptor — det kan vi ikke lige huske.


Strandene finder I sikkert selv. Der er den historiske ”bystrand” - ”La Caleta” og så ”Playa Santa Maria del Mar”, som vi foretrækker. Den ligger kun 10 minutter til fods fra lejligheden. Der er et par strandstole og en parasol i skabet i soveværelset.

Indkøbsmuligheder

Forretningerne har åbent fra kl. ca. 9 til kl. 14 og igen fra 17 til 21. Lørdag er der ikke eftermiddags- åbent, og søndag er der lukket. Der er fine indkøbsmuligheder lige rundt om hjørnet—når I går ned ad Sopranis, t.v. ad første gade. Her ligger et lille torv, hvor der er et lille supermarked, kiosk m.v. og en forretning med frosne varer! Sidstnævnte behøver I ikke købe - prøv i stedet at finde det store marked. Det finder I, hvis I går forbi Domkirken og følger strøm- men ad den lille gågade ned til ”Blomstertorvet”. Så kommer markedet . Bag ved markedet ligger der i øvrigt et meget stort og velassorteret ”Supermercado”: Carréfour”.

Hvis I drejer til højre ved Blomstertorvet, så kommer i ind i den del af byen, hvor der er gågader, tøj- butikker o.s.v.

 

Man kan opholde sig i lejligheden både sommer og vinter. Om vinteren kan der være skønne solskinsdage med 25 grader, men om natten bliver det koldt. Der er en Aircon i stuen, som både kan køle og varme. Og vi har også købt en el-radiator. VI drømmer om solceller :o)

Der er 62 fiskehandlere på markedet -

Turistkontoret

Vi har samlet en mappe med diverse informationer om udflugter—den står i reolen ved siden af radioen. Ellers kan vi anbefale et besøg på turistkontoret—de taler engelsk og ved ALT! Bl.a. kan man spørge dem om kulturelle begivenheder, udstillinger, Flamenco etc. Turistkontoret finder I, hvis I går ned til Rådhuspladsen (for enden af Sopranis), ned mod havnen og så til venstre igennem den lille park. Her møder I efter kort tid en rund pavillon — det er turistkontoret. Her vil I i øvrigt bemærke, at Cádiz også er ”Smilets By” (som Århus).